T O P 3 E VEN T I D ANMAR K

Den 5. Juni - 7. Juni 2020

John_Mogensen_Live.jpg

Fut i fejemøget - John Mogensen sætter gang i Markedsteltet.

18-03-2019

Årets første navne vidner igen om, at Hjallerup Marked favner bredt.

Torsdag aften skydes festen i gang med et brag, når ANR igen i år har sammensat et program for det yngre publikum.

På grund af Kristi Himmelfartsdag åbner Hjallerup Marked i år torsdag morgen, men ANR-koncerten, der før har været forprang for markedet, ligger fast torsdag aften. Musiknavnene følger senere.

Lørdag eftermiddag fyldes Markedsteltet med ægte syng-med-markedsmusik, når elskede John Mogensen hyldes af kopibandet John Mogensen Live.

Den flabede og folkekære trubadur bag titler som ”Så Længe Jeg Lever”, ”Fut I Fejemøget” og ”Der Er Noget Galt i Danmark” døde i 1977, men siden er mange mønter kylet i jukeboxene på landets brune værtshuse for at genhøre hans musik.

For nylig fik den store sanger en populær genopblussen, da Rasmus Bjerg fortolkede ham i Bornedals biograffilm.

På scenen i markedsteltet kommer musiker Karsten Noel Loft fra Djursland, der i flere år har turneret som John Mogensen Live. Forvent samme look, stemme og karisma, og gør klar til at syng med.

Støt vores sponsorer