T O P 3 E VEN T I D ANMAR K

Den 30. maj – 2. juni 2019

hjm0218.PNG

Ny kommunikation fra Hjallerup Marked hylder fællesskabet

19-05-2018

Hjallerup Marked afholdes for 274. gang, og det har altid været mottoet at når der afholdes marked skal det være med 80% tradition og 20% nyt, således der skabes udvikling med respekt for den lange historie. 

I år er ingen undtagelse og i PR udvalget har dykket ned i værdierne bag markedet for at prøve at kommunikere andet end blot kunstnere og gøglere. 2018 skulle være året hvor vi kommunikerer lidt utraditionelt og vi vil gerne hylde alle de små gode ting der er ved markedet, og det har teamet i PR Udvalget ramt rigtigt godt, fortæller Stefan. 

Hylder fællesskabet
PR udvalget fortæller, at markedet i år vil hylde værdien fællesskabet, for det er det markedet handler om. Uanset om man er på pladsen som ung der skal høre musik, kræmmer, familie der skal besøge tivoliet eller frivillig, så gør man det aldrig alene - det at tage på marked, er noget man gør sammen. Det vil de kommende annoncer handle om og vi vil sætte fokus på, at Hjallerup Marked er noget man gør sammen. 

Det samme gælder for byens borgere, for kampagnen vil nemlig række videre, for hvorfor er det at vi er frivillige? Er det for at få et ark ølbilletter og en T-shirt eller er der er en større mening med det. Det er de gode oplevelser, det er at vi hjælper hinanden til at Hjallerup kan være en by i udvikling med biograf, svømmehal, kulturhus - you name it. Altså det er noget vi gør sammen - for hinanden, afslutter Stefan fra Hjallerup Markeds PR Udvalg. 
 

Støt vores sponsorer