T O P 3 E VEN T I D ANMAR K

Den 30. maj – 2. juni 2019

Onkelreje.jpg

Mød ustyrlige onkel reje i markedskroen

20-03-2018

Hjallerup Marked har naturligvis masser af børneunderholdning igen i år. Det foregår i Markedskroen (tidligere familieteltet) og er – som al anden underholdning  - selvfølgelig gratis. Søndag eftermiddag kan du møde Ramasjangs ustyrlige Onkel Reje, der selv skriver sådan her til os: 

Onkel Reje er modsætning til alt, hvad vi prøver at lære vores børn af gode manerer. Onkel reje har en humor, der går lige ind i de børn, der er med på den værste. For det er nu engang sjovere at lave alt det, man ikke må.
Lad bare sulfo, pli og broccoli blive derhjemme, når du skal til denne familiekoncert. Hyggelige, runde Onkel Reje kan ikke li’ at gå i bad. Han lugter og er ligeglad.
Onkel Reje er blevet børnefavorit på DR Ramasjang, hvor han med sin rødmossede, piberygende karakter optræder i absurde musikvideoer om alt fra personlig hygiejne til mormor. Hvis han da ikke bestyrer sin brevkasse eller lader sine sure sokker fortælle vittigheder. Børnene vil elske at komme tæt på denne løjerlige antihelt, mens forældre og bedsteforældre kan smile ad Onkel Rejes syrede rim og røverhistorier, der er både platte, politisk ukorrekte – og slet ikke til at stå for.

Udover Onkel Reje byder markedsdagene blandt andet på gensyn med Hiroyo med ansigtsmaling alle dage, bugtaler Peter Nørdgaard kommer lørdag formiddag, mens Cemira byder på lige dele videnskab og narrestreger lørdag eftermiddag. Allerede torsdag morgen kan byens børnehavebørn møde Joanna Johansen.
Markedskroen har som de foregående år også borde, bænke, mad og drikke alle markedsdage og er et på en gang roligt og spøjst afbræk fra den øvrige markedsplads.

Støt vores sponsorer