T O P 3 E VEN T I D ANMAR K

5.-7. juni


2020

61675826_10157338297391228_1360641743837462528_o.jpg

Kræmmermarkedet længe leve

02-06-2019

Kræmmermarkedet længe leve

Hjallerup Marked er for børnene, familierne, kæresteparrene, teenagerne, pensionisterne, kollegaerne, vennerne og alle midt i mellem. Det er heste, musik, gøgl, tivoli, mad, drikke – og ikke mindst kræmmerboder.

 

Allerede ved 8-tiden om morgenen begynder de første kunder at slentre rundt i kræmmergaderne, og langsomt fyldes de af glade markedsgæster. Mange mennesker fra nærområdet udnytter søndagens gode vejr til at slå vejen forbi Hjallerup Marked for at gå en tur og gøre en god handel.

Det summer af liv i gaderne. En kræmmer råber lystigt ”Halv pris”, men der bliver givet håndslag på en god handel ved siden af. Andre sidder og hænger lidt på en stol bag i teltet – udmattede efter snart fire dages handel om dagen og fest om natten. Men i dét sekund, der kommer en potentiel kunde hen til standen, springer de op og servicerer til et 12-tal, som havde de aldrig gjort andet. Tasker, kjoler, blomster, sko, legetøj, sokker, Tupperware, tatoveringer, slik, hesteudstyr og alt godt fra gemmerne. Dét er, hvad man kan boltre sig i, når man går rundt og leder efter lige præcis det, man står og mangler … eller ikke vidste, man altid havde ønsket sig. Det er Hjallerup Marked, når det er bedst.

Fra Hjallerup Markeds side skal der lyde en stor tak til vores enestående kræmmere. For jeres store bidrag til, at vores gæster får et fantastisk marked hver gang.

Støt vores sponsorer