Få leverer det så stærkt, som Lune Carlsen, der selvfølgelig gæster Hjallerup Marked igen i år. Lune Carlsen optræder i Markedskroen fredag aften sammen med en anden populær genganger, Back On Track.
Lune Carlsen, der også hedder Jan, har imiteret Kim Larsen siden han var helt ung, og i 2003 optrådte han første gang med de uforglemmelige sange.
På scenen i Markedskroen får I ikke bare et genhør med Larsens mange syng-med-favoritter. Lune Carlsen kommer med guitar, smøg i kæften og den bløde sixpence, så du ikke kommer meget tættere på at opleve Kim Larsen selv.
Det varer noget, før der bliver stille. Hvis din far giver dig lov.