1972-2022: Hjallerup Marked runder 50 år på Markedspladsen

Af: Kristian Pedersen

De fleste ved vist, at Hjallerup Marked i dag afholdes på arealer sydøst for Hjallerup by. En del ved nok også, at midt i byen løber Gammel Markedsvej, og at området ved Hjallerup Kro tidligere har været markedsplads. Næste år er det 50 år siden Hjallerup Marked købte en firlænget gård, godt 30 tønder land og flyttede ind på den nuværende markedsplads. Det er en historie om en voksende bilpark, drømmen om et diskotek, lærerinder fra København – og Jens Okking.

Hjallerup Marked har som bekendt været afholdt siden 1744, og omkring 1970 er der fuld fart på udviklingen. Hjallerup Samvirke har fået fodfæste, og markedet har været drevet af byens frivillige foreninger siden 1966. Før frygtede man, at det gamle berømte hestemarked ville uddø. Nu var der allerede rejst penge til at opføre byens nye hal og overskriften ”Supermarked” kunne læses i avisen.

På pladsen spiller og synger Frelsens Hær. Familien Andersen og Lille Bo optræder med linjer, der ikke vil gå i dag. Ølstuerne sælger Carlsberg på flaske, der er knapstrupperkåring på hestepladsen og dødsdromen er blandt tivolis store forlystelser.

Pladsen bliver for trang

Efter 110 år var arealet ved Hjallerup Kro blevet for lille. Især de mange nye biler pressede pladsen, og i byen var der store planer om fortsat vokseværk. I 1968 flytter Hjallerup Marked derfor kortvarigt til nye arealer øst for byen ved Østergade.

Det blev en storslået entre. Bogen Hjallerup Markeds Historie beskriver, hvordan Pippi Langstrømpe fløj ind i helikopter. I samme bog nævnes også, at en gammel bestemmelse rent faktisk kunne tvinge folk, der boede i umiddelbar nærhed af markedspladsen, til at stille haver til rådighed for markedet. Paragraffen kom aldrig i anvendelse, og hvem ville da også være glad for at få sit rosenbed benyttet som opholdsplads for et kobbel heste eller sin græsplæne som stadeplads for et krotelt? Som forfatter Elmer Dalsgaard ledende spørger.  

Hjallerup Marked er tidligere flyttet rundt. Fra Markedsdalen i Hundslund til Frederikshvile og altså Hjallerup Kro. Hvert sted lå det i over hundrede år, men denne fjerde placering vidste de fleste var midlertidig, og den holdt da også i bare fire år.    

Søndergård og 35 tønder land

Da Danmarks Radio besøger Hjallerup Marked 1971 tropper markedsudvalgets formand N.C. Nielsen op på hestepladsen i hvid skjorte og serverer lidt af en nyhed. Markedsudvalget har købt en gård med tilhørende arealer sydøst for byen.

– Allerede i år kan vi se markedet overskrider alle rammer. Derfor har vi også været forudseende og købt en dejlig firelænget gård med stuehus, forklarer han indledningsvist.

Søndergård, der siden bliver kendt som Markedsgården, og de omkringliggende 35 tønder land bør efter planen kunne rumme gøgl og heste, mens arealerne ved Østergade og det nuværende stadion skal beholdes som parkeringsplads, da bilerne stadig er et problem.

– Selve gården har vi talt om, hvad vi skal bruge til. Den kunne laves til diskotek eller et kulturelt centrum, som vi gerne vil have her i Hjallerup. Selvom vi er en lille by, kunne vi godt tænke os noget kultur – ikke absolut finkultur – men forskellige ting er i støbeskeen. Økonomien skal vi jo også have i orden, så derfor lejer vi stuehuset ud til nogle mennesker… Det er for øvrigt nogle Københavnere, for vi kan godt lide Københavnere her i Vendsyssel. Det bliver sandsynligvis nogle børnehavelærere og lærerinder, siger N.C. Nielsen til fjernsynets udsendte.

Kulturhuset kuldsejlede
Året efter, altså i 1972, flytter Hjallerup Marked ind på de nuværende arealer, og selve markedet bliver en succes fra start. ”Hjallerup Marked er inde i en udvikling, som tilsyneladende ikke er til at standse”, skriver Aalborg Stiftstidende.

Planerne for Kulturhuset i Markedsgården fik ikke helt samme medvind. Allerede i 1971 havde der været forhandlinger mellem Samvirket og Jens Okking, om at den folkekære skuespiller skulle flytte ind som en slags kulturformidler i byen. En nyhed, der fik omtale i Jyllands-Posten.

– De kan lave alt i Hjallerup, for de har hvervet alle beboerne som frivillig arbejdskraft. Lunten er nu tændt til det næste knald: Byens borgere vil ansætte Jens Okking til kulturel bajads og hushovmester, installere ham i en nyerhvervet bondegård og bede ham om at finde på noget sjovt, lød omtalen.

Okking fløj ind med planer om at spille dilletant, børneteater og lave film om Vendsyssel, men projektet strandede, da en del af Samvirket frygtede, skuespilleren vil stikke af uden at efterlade en gevinst. Kulturhusprojektet blev lagt død, Markedsgården blev solgt fra.

Entré til markedspladsen

Midt i flytteplanerne var der ulmende uro i toppen af Markedsudvalget. Postmester A.J. Haulrich, der siden 1966 havde været frontmanden i det frivillige markeds rivende udvikling, ville opkræve entré til markedspladsen. Formanden fik i 1971 Landbrugsministeriet med på ideen, men den faldt pladask til jorden, da den skulle diskuteres i Markedsudvalget.

Haulrich løb fra markedsudvalget med en svada om, at en økonomisk situation uden entre ville kunne afskaffe Hjallerup Marked lige så hurtigt, som Samvirke havde opbygget det. Sådan gik det ikke.

Siden 1972 er Markedspladsen løbende vokset, og i 2003 var arealerne omkring 100 tønder land. Allerede i årene efter kom et vekselkontor og fast toiletbygning til pladsen, og i dag står yderligere to store haller, torvegrillen og grillhytten, ligesom der er etableret fast el og meget andet.
Søndergård og de tilhørende arealer blev i sin tid købt for 272.000 kroner.

Kilder: Hjallerup Markeds Historie gennem fem århundreder, Hjallerup – byen det frivillige og det fælles.