T O P 3 E VEN T I D ANMAR K

31. MAJ – 3. JUNI 
ANR 31. maj 2018

46e0bdbff9c2ac161ec7ef623bf36de8.jpg

Oplev den ægte markedsstemning på hestepladsen

10-05-2017

Siden vi i 2015 klippede snoren til vores nye ridestadion og tilhørende opvisningsbane, har vi under Hjallerup Marked haft et varieret program af underholdning, opvisninger og forskellige stævner. De to baner ligger i den nord-østlige del af markedspladsen tæt ved hestehandlerne.

I år åbner vi fredagen med konkurrencer i form af C-stævne i spring for både heste og ponyer. Stævnet er arrangeret af Hjallerup Rideklub Vrinsk, og stævnets finaler strækker sig til lørdag eftermiddag.

Både lørdag og søndag er der fine opvisninger fra unikke hesteracer som frieser og haflinger. Haflingerne kan du opleve 10.30 lørdag og 13 søndag. Frieserne er lørdag klokken 11 og søndag klokken 15.

Senere i juni er Nordjylland for første gang vært for DGIs landsstævne. Rytmedamer og Seniordamer fra DGI ”varmer op” med opvisning henholdsvis lørdag og søndag eftermiddag. Søndag klokken 13 er der også DCH Hundeopvisning.

Aalborg Garden marcherer gennem markedspladsen fra Teknisk Museum fra søndag klokken 14.30 og slutter med opvisning på Hestepladsen fra klokken 15.30. Et glædeligt gensyn.

Søndag formiddag er der dressurstævne D for heste og ponyer, mens mandagens program endnu ikke er faldet endeligt på plads.

Vi har de senere år arbejdet med at åbne markedspladsen mere op og integrere hesteaktiviteterne endnu mere i Hjallerup Marked. Vores nye salgssted ”Biddet” og en Satellitbar lige ved opvisningsbanen bidrager til den udvikling og sikrer den ægte markedsstemning. 
 

Støt vores sponsorer