T O P 3 E VEN T I D ANMAR K

Den 30. maj – 2. juni 2019

30_BRDR_MARKED_16.jpg

Internationalt ridestadion indvies

01-05-2015

Hjallerup vil være hesteby nummer 1. Så bombastisk lød overskrifterne, i forlængelse af at Markedsudvalget i efteråret præsenterede planerne for, hvad en del af sidste års markedsoverskud skulle bruges på. Torsdag 4.juni indvier Hjallerup Marked og Hjallerup Rideklub Vrinsk deres ny, moderne ridestadion i det sædvanlige hesteområde på markedspladsen.

 

Det ny stadion består af to baner og opfylder kravene til i fremtiden at kunne afvikle både danske mesterskaber og internationale stævner indenfor både spring og dressur. Det samlede projekt er en investering til 2,4 millioner kroner og er skabt af Walber Equestrian og Ørum Maskinstation. Ridestadion er foruden Hjallerup Samvirke og flere fonde, blandt andre Spar Nord fonden og LAG midler, støttet af Brønderslev Kommune samt sponsorer som HKSDK og Coldwater United Seafood.

 

Hjallerup kaldes populært "byen med vrinsk", og hestene er mere end noget andet en central del af Hjallerup Marked. Den historiske udvikling har de seneste hundrede år udfordret hestehandlen på markedet, og det har de seneste år fået markedsudvalget til at forsøge at integrere hestene i markedet på nye måder. Derfor har publikum på Hjallerup Marked i flere år kunne opleve forskellige stævner, opvisninger og events i markedsdagene, og mulighederne for den slags aktiviteter udvides også med det ny stadion. I år byder markedsdagene blandt andet på springkonkurrencer, køreopvisning og western camp.

 

Ridestadion indvies torsdag 4.juni klokken 18.30 af Brønderslev Kommunes borgmester, Hjallerup Markeds formand, Dennis Kvesel og formand for Hjallerup Samvirkes Forretningsudvalg, Jens Aaen samt af Hjallerup rideklub, hvor medlemmer og ansatte efterfølgende giver opvisninger på hest i både spring og dressur.

Støt vores sponsorer