T O P 3 E VEN T I D ANMAR K

Den 30. maj – 2. juni 2019

8a237880227e41a6cf979e6489e21542.jpg

Hjallerup Marked opretter særligt vagtsted for unge

14-03-2014

 

Det kan ikke siges tit nok, at frivillige hjælpere er kernen i Hjallerup Markeds eksistens. I år oprettes et særligt vagtsted for unge mellem 14 og 17 år, der ønsker at bidrage til Hjallerup Markeds fortsatte udvikling. 
Hidtil har 6.klasserne (og deres forældre) hvert år hjulpet med oprydning under og efter marked for at indsamle penge til Hjallerup Skoles traditionsrige tur til Bornholm. I år styrker vi muligheden for, at flere unge kan vedblive med at hjælpe Hjallerup Marked. 
- Mange får jo interesse for at hjælpe, men har ikke haft mulighed for det, før de fyldte 18 år. Meningen i år er, at de unge melder sig, og opgaverne så bliver fordelt mellem de unge og markedsudvalget, siger Rikke Mersholm fra PR-udvalget. 
Tilmelding til de unges vagtsted sker via Hjallerup Markeds hjemmeside og ikke på de husstandsomdelte skemaer, som mange forældre benytter sig af. 

Vi håber at se endnu flere unge frivillige på markedspladsen til juni! 

Støt vores sponsorer