T O P 3 E VEN T I D ANMAR K

31. MAJ – 3. JUNI 
ANR 31. maj 2018

527659_10150999151453708_1617302658_n.jpg

Hjallerup Marked åbnes med historisk gudstjeneste

10-05-2017

Hjallerup Marked er afholdt siden 1744 og er historisk kendt som et af Europas største hestemarkeder. En af mange traditioner er at åbne den første markedsdag med en gudstjeneste i markedsteltet.

Sognepræst Inge Thomsen holder i år sin 10. og foreløbigt sidste markedsgudstjeneste. Selvom hun stadig bor i Klokkerholm, er hun nu sognepræst i Hasseris Kirke og på Aalborg Universitetshospital.
Hun fortæller, at markedsgudstjenesten er noget særligt, fordi teltet typisk er fyldt af både landevejsriddere, pensionister fra den forudgående pensionistfrokost, lokale Hjallerup-folk og markedsgæster.

- Det er altid meget bevægende. Nogle ville nok mene, at det kunne give noget uro, men vagabonderne viser stor respekt og viser de andre, hvornår man skal stå op, og hvornår man skal tage hatten af. Det er helt tydeligt, at der er hul igennem, og det giver dem noget, siger Inge Thomsen.

Slutter altid med ”dejlig er jorden”
Markedsgudstjenester er også kendt fra blandt andet Vildsund- og Ho Fåremarked. Inge Thomsen fortæller, at hun føler sig privilegeret ved at blive inviteret af markedsudvalget til at holde en gudstjeneste i markedsteltet:

- Jeg har altid vagabonderne i tankerne, når jeg skriver min prædiken, selvom der er alle mulige slags folk i teltet Jeg forsøger også at finde nogle kendte salmer, og vi slutter altid med at stå op og synge ”Dejlig er jorden”, siger Inge Thomsen.

For vagabonderne er det blevet en tradition at navngive nye venner i flokken i forbindelse med markedsgudstjenesten på Hjallerup Marked. Præst Inge Thomsen har  i flere år taget fire timers frivilligt arbejde i markedskøkkenet efter sin gudstjeneste. Det når hun dog ikke i år på grund af andre pinsegudstjenester.

Hjallerup Marked tiltrækker hvert år op mod 250.000 glade gæster. Markedsgudstjenesten afholdes i år fredag 2.juni klokken 13.  

Støt vores sponsorer