T O P 3 E VEN T I D ANMAR K

Den 30. maj – 2. juni 2019

hestene.jpg

Hestene er velkomne på Hjallerup Marked 2018

20-05-2018

Efter at have fulgt anbefalinger og udmeldinger fra de relevante myndigheder kan Markedsudvalget nu med glæde konstatere, at Hjallerup Marked 2018 kan gennemføres med både hestehandel og øvrige aktiviteter på Ridestadion. 

Dansk Rideforbund, SEGES og Den Danske Dyrlægeforening skriver i en samlet udmelding, at der stadig ikke er kendskab til spredning af herpesvirus, som har givet sygdom i enkelte besætninger på Fyn. Anbefalingen om at undgå samlet opstaldning kan derfor ophæves. Myndighederne har i den forbindelse en række anbefalinger, der kan læses på Dansk Rideforbunds hjemmeside – rideforbund.dk. 

Med denne udmelding ser Hjallerup Marked frem til igen i år at kunne byde hestehandlere, ryttere og de firbenede velkommen på Markedspladsen fra fredag den 1.juni. 

Alle aktiviteter på hestepladsen og ridestadion sker som altid i et tæt samarbejde mellem Hjallerup Marked, dyrlæger, SEGES og Hestens Værn.
 

Støt vores sponsorer