T O P 3 E VEN T I D ANMAR K

Den 30. maj – 2. juni 2019

nyhed_1.jpg

Godt nytår fra markedsudvalget

08-01-2017

Forberedelserne til Hjallerup Marked 2017 er i fuld gang, og Markedsudvalget glæder sig til at kunne fortælle om nye og spændende tiltag i løbet af foråret - fx er musikken er ved at være bestilt.  

Det nye markedsudvalg har ændret på strukturen af udvalg, og hvem der sidder hvor. Denne korte nyhedshilsen præsenterer de nye medlemmer. 

Keld Nielsen overtager posten som formand efter Dennis Kvesel. Dennis har været medlem af Markedsudvalget i 14 år og siddet som formand i 8 år. Dennis vil fortsætte sit frivillige arbejde i udvalg under PR udvalget.

Erik Slot Madsen er nyt medlem i markedsudvalget og sidder i pladsudvalget. Erik har i en årrække været leder i udvalget. Johnny Nielsen er det andet medlem af pladsudvalget. Som ny opgave får Johnny hestepladsen. Hestepladsen er samtidig lagt ind under pladsudvalget. Niels Christian Aagaard har valgt at forlade markedsudvalget efter 17 år. Han har de senere år haft hestepladsen som opgave,men har også tidligere haft ansvar for kræmmere.

Peter Madsen kommer som nyt medlem i markedsudvalget. Han kommer i restaurationsudvalget, hvor han har været leder i en årrække. Det seneste år har Peter snuset til opgaven i markedsudvalget, da han er kørt ind til afløsning af Søren Bering. Søren Bering har valgt at træde et enkelt skridt tilbage og blive bindeled mellem lederne af salgsstederne og markedsudvalget. I restaurationsudvalget skal Peter samarbejde med Henrik Rysholt, så her er der masser af erfaring.

Teknisk udvalg, hvis primære opgave er EL, VVS og alt praktisk på pladsen, består af Jonas Manstrup og Morten Helvig Larsen. To praktikere hvor hænderne vender rigtig.

Stefan Jacobsen overtager Lars Nielsens opgave i PR udvalget. Lars Nielsen flytter til Sæby og kan dermed ikke længere være en del af markedsudvalget. Lars har været aktiv i forhold til at få ANR koncerten til Hjallerup, og Krejlerkongen gjorde os endnu mere landskendte sidste år. Stefan har tidligere siddet i pladsudvalget, men er klar til nye udfordringer, herunder også deltagelse i presseansvaret. I PR udvalget får han hjælp af Rikke Mersholm.

For at binde trådene sammen har vi administrationsudvalget, hvor Tom Hansen og Keld Nielsen sidder. Tom Hansen er sekretær for markedsudvalget. Han står blandt andet for indhentning af de nødvendige tilladelser for at holde markedet og for sikkerhedsorganisationen.

Det glæder markedsudvalget, at de der ønsker at udtræde af udvalget, alle finder en ny rolle i organisationen til gavn for fremtidens markeder.

Støt vores sponsorer