T O P 3 E VEN T I D ANMAR K

Den 30. maj – 2. juni 2019

50018f898e1114438fc71d4e2d492efe.JPG

Formanden takker af

01-12-2016

Hjallerup Marked skal have ny formand efter Dennis Kvesel frivilligt og udramatisk har valgt at træde ud af markedsudvalget. Det sker i forlængelse af årets repræsentantskabsmøde, hvor Hjallerup Marked kunne fremvise et resultat på 3,3 millioner til byen for årets marked.

Dennis Kvesel har været frivillig i Hjallerup i 35 år, og han fortsætter også i fremtiden som frivillig på Hjallerup Marked, hvor han blandt andet vil bistå den kommende formand og hjælpe med pr-arbejde.

I forbindelse med sit stop siger den afgående formand:

- Et tidligere skattet medlem af Markedsudvalget, Ole Kristensen, som jeg har meget stor respekt for, ringede og ønskede mig tillykke, både da jeg trådte ind i Markedsudvalget, og også da jeg senere blev formand, hvor han gav mig et godt råd, som jeg har husket på lige siden; Dennis husk, at gå I tide. Du må ikke blive siddende, når først du føler, at det er en pligt, eller du føler, du ikke kan undværes, for så har du ikke gjort tingene ordentligt. Gå med god samvittighed i tide, både for din egen skyld og især for ”sagens” skyld.

Deraf har jeg udledt at INGEN personer er vigtigere end Hjallerup Marked og Hjallerup Samvirke, som jeg betragter som noget af det mest geniale, frivillige set up, der er udtænkt.

Udover formand Dennis Kvesel stopper også Niels Christian Aagaard, Søren Bering og Lars Nielsen i markedsudvalget. Afløserne er rekrutteret, og markedsudvalget konstituerer sig i midten af december. 

 

 

Støt vores sponsorer